1. Hvilke sociale netværk bruger jeg fagligt
FACEBOOK: Bruger jeg dagligt, hvor jeg
deler opdateringer om mine personlige interesser udenfor arbejdslivet. Såsom en
række status-updates når Barcelona spiller bold, og ikke mindst en masse om
mad, enten det jeg selv laver, eller gode restauranter.
LINKEDIN: Bruger jeg på vej til og fra
arbejde, hvor jeg lige holder mig opdateret om tips og trends i
business-verdenen. Derudover kører jeg ugentligt igennem "People you may
know" på LinkedIn, og tilføjer de kontaktpersoner jeg har haft en
professionel relation med, og har mødt personligt. Jeg går meget op i at få tilføjet
de personer, jeg træffer til fysiske møder og events.
2. Hvordan jeg styrker og øger mit
netværk online
Jeg styrker mit netværk online, ved at dele
ting på nettet som giver andre værdi, enten fordi det kan hjælpe dem i deres
karriere, eller give dem ideer, som de kan bruge professionelt som privat.
På LinkedIn deler jeg primært artikler
indenfor det jeg selv brænder for - nemlig Human Ressource, personlighedsprofiler,
management i praksis og andre faglige temaer, som påvirker os som individer.
Jeg tror på at folks relationer er nøglen til succes, karriere og udvikling, og
derfor deler jeg gerne viden om disse temaer.
Jeg øger mit netværk online, ved hver uge
at bruge ca. 1 time på LinkedIn, hvor jeg laver et “LinkedIn tjek". Her får
jeg “endorsed” de mennesker jeg mener skal have en anbefaling. Derudover giver
jeg “recommendations” hvor man knytter flere ord på særligt dygtige personer.
Dette betyder samtidig at man selv får anbefalinger retur. Jeg går gennem
“People you may know” listen, så jeg kan udvide mit netværk.
På den måde øger jeg mit netværk, så jeg i dag
har over 1000 LinkedIn kontakter. Men jeg er samtidig meget påpasselig med ikke,
at acceptere alle som inviterer mig. Det er vigtigt for mig at jeg har mødt dem
i en professionel kontekst, og gerne fysisk, før vi “connecter”. Årsagen er at
der er mange der bare forbinder sig uden en grund, og jeg vi gerne kunne stå
inde for mit netværk.
En anden måde jeg udvider mit netværk på er
også ved lave det jeg kalder "LinkedIn dating". Her går jeg ind under
udvalgte personer og tjekker deres CV. Brugeren kan får besked om at jeg har
set deres profil, hvilket medføre at de opdager min profil, og vi på baggrund
af dette "connecter", hvis der er en fælles interesse. Det gør det også
oplagt at hilse på hinanden hvis man senere hen mødes fysisk.
3. Er mit faglige og private netværk
opdelt, eller er jeg forbundet med folk på de samme sociale netværk?
Det er til dels opdelt, men mange sociale relationer
som jeg studerede med for 3 år siden, er nu ude i det professionelle liv. Det
vil sige mange af mine personlige relationer, nu også udgør et fagligt netværk,
herunder på LinkedIn.
4. Hvor meget tid bruger jeg på sociale
netværk?
Jeg bruger ca. 2 timer om ugen i alt på
Facebook og LinkedIn, herunder 0,5 time i gennemsnit på Facebook og 1,5 time på
LinkedIn.
5. Hvilken værdi giver sociale medier
mig fagligt
De giver mig videndeling, netværk og
karrieremuligheder via de relationer man har opbygget.
Derudover giver de mig mulighed for at
brande mig personligt, og nå ud til mange på en nem måde.
Mit råd er at man skal bruge LinkedIn ordentligt,
for at få mest værdi ud af det, herunder at holde sin profil opdateret,
invitere nye profiler og give anbefalinger. Derudover er det vigtigt at bruge
LinkedIn hele tiden, og ikke kun når man er jobssøgende. At styrke sin karriere
og skabe netværk er noget man skal gøre på fuld tid – altid.
Mit mantra
som jeg altid følger ift. netværk er, at "det handler ikke om hvem du
kender, men hvem der kender dig" - det kan du netop bruge sociale medier
til!
Find min profil på LinkedIn.