Den 17. juni 2013 afholdte
Finansforbundet kurset; Styrk din karriere med sociale medier, i samarbejde med
Natasha Friis Saxberg, digital rådgiver og forfatter.
Formålet med kurset var at
give deltagerne inspiration til at skabe og styrke deres faglige profil og
karriere på sociale medier.
Deltagerne fik et indblik i
det digitale univers, herunder tjenester som LinkedIn, Twitter, Instagram,
Slideshare med flere. Derudover var der eksempler på hvordan man kan bruge
digitale medier til at styrke sit netværk, profilere ens kompetencer og finde
ens faglige rollemodeller rundt om i verden.
Deltagelse på sociale medier
handler primært om at give værdi til ens netværk, før du kan forvente at få
værdi igen - for du får hvad du giver. Jo mere aktiv du er jo mere synlig
bliver du for dit netværk, og derved øger man muligheden for at komme i dialog,
og blive forbundet med nye spændende og mennesker, online som fysisk.
Overskrifter og tips
fra kurset
1.
Et
stærkt netværk er en kompetence. Dyrk dit netværk før du søger arbejde.
Det tager tid - op til flere
år, at opbygge et stærkt netværk. Som i enhver anden relation er det bedst at
starte med selv at give værdi, før man kan bede om hjælp. Derfor stiller man
sig selv i en svær situation, hvis man skal starte med at “bruge folk” til at
hjælpe sig videre, når først man søger job. Det er langt lettere at pleje sin
karriere og relationer mens du er i arbejde. Sørg for at forbind dig med alle
dem du møder på din faglige vej, fra kunder, samarbejdspartnere, chefer,
undervisere og andre. For man ved aldrig hvor viden, inspiration eller hjælpen
kommer fra.
2.
Udfyld
din profil på LinkedIn og andre sociale netværk, så andre kan se hvad du
arbejder med og brænder for.
Det er ikke kun en fordel at
have en stærk profil på LinkedIn når du søger nye udfordringer. LinkedIn
handler i lige så høj grad om at styrke dit netværk, så du kan udføre dit
arbejde endnu bedre. Jo flere interessante mennesker du kender, jo mere åbent er
vinduet til verden, og ikke mindst den viden man modtager. Man bliver bedre
oplyst og bedre forbundet - hvilket er en kompetence i sig selv. Husk at skriv
hvad du laver og ikke kun din titel, tilføj et seriøst billede, skriv løbende
statusopdateringer om afsluttede projekter, resultater eller overskrifter fra
din hverdag - krydr gerne med links til interessante artikler, billeder og
video.
3.
Find
og kommuniker dit “Why”.
Det der får andre mennesker
til at følge og lytte til en, er når de mærker vores passion og det der driver
os - også kaldet vores “why”. Hvorfor vi går på arbejde om morgenen, hvorfor vi
føler at det vi laver er vigtig og giver mening. Folk lytter ikke til hvad du
gør og hvordan du gør det, de lytter til hvorfor du gør det. Denne TED talk af Simon Sinek beskriver vigtigheden af at
kende og kommunikere sit why.
4.
Hent
inspiration fra rollemodeller rundt om i verden.
Søg efter de personer der
kan inspirere dig, rundt om i verden, og se hvem de er forbundet med. På
Twitter kan man søge efter ord og personer, og se alt hvad de deler. På
LinkedIn kan man følge grupper samt “Influencers” som er viden fra
indflydelsesrige personer på LinkedIn. Rollemodellerne kan også være andre
brugere som er dygtige til at kommunikere, eller som er gode til at udfylde deres LinkedIn
profil.
Dem kan man blive inspireret af, hvis man har svært ved at komme i gang.
5.
Du
bliver hvad du deler!
Fokuser på den værdi du
gerne vil opnå på digitale medier, og dine karriere mål. Vi har tendens til at
beskrive fortiden, i stedet for at tale om det vi gerne vil lave i fremtiden.
Vores narrativ er den måde andre opfatter os på, og det er vigtigt at de
historier vi fortæller, svarer til dem vi er - og vil være i fremtiden.
Der var en livlig dialog, og
deltagerne delte mange gode tips med hinanden. Nogen var bange for at ens chef
troede man søgte job hvis man var på LinkedIn, hvor til svaret var at man må
forklare og tage en dialog om hvordan man bruger sociale medier, for netværk og
den afledte viden er en meget vigtig kompetence. Vi talte også om hvor meget man
skal fylde på. Nogen sagde alt andre sagde 10 år tilbage - såfremt ens
tidligere jobs har en relevans, eller siger noget om ens profil er det værd at
medtage så meget som muligt.
Inspirer dit netværk -
del gerne disse tips og præsentationen med dem du kender.
Find og del gerne
præsentationen og dette indlæg med dine kolleger og øvrige netværk, så de kan
blive inspireret til at styrke deres karriere og faglighed med sociale
medier. Se, del og download præsentationen på
SlideShare.
INSPIRATION
TESTIMONIALS FRA
DAGEN
Lina Odorico
“Natasha Friis
Saxberg er en meget inspirerende formidler. Hun brænder for sit fag og forstår
at formidle budskabet på en forståelig måde, så man kan se værdien i de sociale
medier, og selv får lyst til at interagere. Personligt har jeg ændret min
holdning til det at bruge sociale medier, og vil fremover pleje mit netværk
regelmæssigt. Et spændende og lærerigt kursus, som jeg personligt fik en masse
inspiration af.”
Lene Broe
“Et meget
inspirerende foredrag - jeg bliver nødt til at få min profil på plads. Gode
indlæg og godt med små videoer. Det er tydeligt at Natasha brænder for emnet.
Alt i alt en dejlig aften, selv om kaffen manglede efter maden :-)”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar